Sejr over Rødovre HK

19. september 2021

Bjerringbro fhs 1. divisionsdamer mødte lørdag eftermiddag Rødovre HK i sæsonens første hjemmekamp. Det blev til en sejr på 26-24 efter en føring til Rødovre HK på 13-12 ved pausen.
Det er ikke en kamp der går over i historien. Første halvleg var præget af ukoncentreret spil og dårlige afslutninger fra hjemmeholdets side. Dertil kom at forsvaret var al for passivt i 6-0 opstillingen overfor udeholdet. Der manglede simpelthen tempo i spillet. En rigtig dårlig første halvleg af hjemmeholdet.
I 2. halvleg fik Bjerringbro strammet lidt bedre op angrebsmæssigt og holdt Rødovre HK på bedre afstand uden at man følte, at kampen var under kontrol. Det kneb gevaldigt med at få styr på udeholdets 2 skytter fra bagkæden, der fik god plads til afslutninger enten ved gennembrud eller fra distancen. Først i de sidste 8-10 minutter fik Bjerringbro FH skabt et lille hul på 2-3 mål, som holdet formåede at holde kampen ud. Men det allervigtigste var de 2 point som holdet kunne sætte ind på kontoen trods en kamp som aldrig viste topklasse. Nu er det blevet til 2 sejre i de 2 første kampe og en god start på turneringen.
Målscorerne i kampen:
Line Gyldenløve 8
Louise Søndergaard 5
Emilie Bangshøi 4
Line Frandsen 4
Marlene Dahlmann 3
Sofie Lund Nielsen 1
Astrid Lynnerup 1