| « Tilbage |
| Information |
| I Bjerringbro FH og Bjerringbro-Silkeborg ønsker vi at øge den generelle interesse for håndbold i lokalområdet. Vi mener, at dette bedst muligt sker gennem et samarbejde, omegnsklubberne imellem, så vi sammen kan udnytte hinandens stærke sider bedst muligt. Den øgede interesse skulle gerne kunne afmåles i flere spillere i de respektive klubber og flere tilskuere til kampene i weekenderne. Ligeledes er det et mål at kunne tilbyde håndbold til spillere på alle niveauer, enten i den ene eller den anden klub samt at kunne højne det generelle niveau for vore spillere. Til BFH og Bjerringbro-Silkeborgs samarbejdsklubber tilbyder vi blandt andet: -At komme ud og være en del af jeres trænermøder og yde konsulentbistand til disse. -Konsulent bistand til ungdomstræninger. -Gæstetræninger af forsk. BFH trænere. -Samarbejdsklubbernes trænere inviteres med til interne trænerkurser i BFH og BSV. -Fordelagtige priser til Bjerringbro FH’s julecup. -Talenttræninger i Bjerringbro FH for samarbejdsklubbernes U10 spillere. -Adgang til BFH's U12 College -Samarbejde omkring arrangering af træningskampe og træningslejre -U10 børnespillere kan løbe ind med BSV til udvalgte kampe, et eller to hold ad gangen. -At købe til børne og ungdomsspillere til udvalgte BSV kampe til særpris. -Samarbejdsklubbernes sponsorer får, mod betaling, lov til at deltage i et særligt før kamps arrangement en gang om året. Arrangementet bliver eksklusivt for samarbejdsklubbernes sponsorer og inkluderer oplæg ved Bent Nyegaard eller Frank Lajer og kampoplæg ved en af trænerne. -Samarbejdsklubbernes sponsorer kan deltage i udvalgte arrangementer for Bjerringbro-Silkeborgs sponsorer – f.eks. Byggeforum. -Mulighed for klubaften i Sportigan, Bjerringbro med 20% rabat på ikke nedsatte varer. -BSV’s børnefanklub (Ørneklubben) afholder et årligt arrangement for samarbejdsklubbernes børnespillere. -Alle børne og ungdomshold i samarbejdsklubberne må spille med Bjerringbro-Silkeborgs logo på kamptøjet. Til gengæld forventer BFH og BSV følgende af vores samarbejdsklubber: -At samarbejdsklubberne altid tilstræber at deltage i Bjerringbro FH’s julecup, udendørs sommerstævne og håndboldskole. -At samarbejdsklubberne omdeler materiale i forbindelse med diverse tiltag, eksempelvis U12 college. -At samarbejdsklubberne tilskynder deres bedste spillere, og spillere i de årgange hvor klubben ikke selv kan stille hold, at spille i Bjerringbro FH. -At Bjerringbro FH og Bjerringbro-Silkeborg markedsføres som områdets hold og som samlingspunktet i netværket. -At samarbejdsklubbernes spillere og trænere / ledere efterlever Bjerringbro FH’s og Bjerringbro – Silkeborgs værdier. Vi er naturligvis altid lydhøre overfor andre tiltag. Det vigtigste er blot, at alle parter får mest muligt ud af samarbejdet. Projektet rummer pr. 1. juli 2010 4 klubber: Langå HK, Gudenå HK, Rødkærsbroegnens IF og Ans IF-håndbold. På sigt vil vi dog gerne være flere klubber i dette samarbejde. Koordinator for samarbejde med BFH er Allan Friis. Kontaktes på af@bfh.dk eller tlf 29930747 |
| Links til samarbejdsklubber | ||||