Pokalkamp BFH - VHK

5. maj 2019

Tirsdag spiller Bjerringbro FH’s 1. Divisions damer pokalkamp mod ligaholdet Viborg HK.

 

Tirsdag kl. 19.00 spiller BFH mod VHK i Bjerringbro når den 6. Runde af damernes pokalturnering skal afgøres. Ligaholdet, som tæller flere landsholdspillere, fik kæmpet sig til en sejr og en uafgjort i deres slutspilspulje og blev derfor nummer fire. Dermed sluttede deres sæson i ligaen d. 22 april, da de fik hentet et point i Ceres Arena mod Aarhus United.

 

Ligeledes kommer Bjerringbro FH til tirsdagens pokalkamp efter en form for slutspil. Efter en flot sæson kæmpede holdet sig til to sejrer i to flotte kampe mod Sønderjyske. Dette sikrede en billet i den direkte kamp om en plads i ligaen. Her blev det dog til to knebende nederlag til ligaholdet Ajax København. Dermed sluttede sæsonen i 1. Divisionsregi for Bjerringbro-genserne. Nu venter pokalkampen inden holdet kan gå på velfortjent sommerferie.

 

BFH træner Jesper Bangshøi siger frem mod kampen:

”Vi (Viborg og Bjerringbro) har bare holdt os i gang efter sæsonen for at spille den her pokalkamp. Viborg må siges at være rimeligt store favoritter. Vi skal have det bedste ud af kampen og se om vi kan slutte fint af på en rigtig flot sæson. De har flere landsholdsspillere og generelt god kvalitet hele vejen rundt, så det bliver en svær kamp.”