Ny stregspiller til Bjerringbro FH

4. juli 2021

På stregen får BFH holdet tilgang af endnu en ung og lovende spiller. Karoline Mathiesen kommer til fra Randers HK hvor hun i denne sæson ikke har spillet meget U19 bold på grund af COVID19  nedlukningen. Til gengæld har Karoline siden februar været en del af BFHs trup og dette har begge parter været så tilfredse med, at man nu er blevet enige om at fortsætte.

 

”Karoline besidder nogle fysiske kvaliteter som ikke mange på hendes alder har. Samtidig har hun en meget ydmyg tilgang til tingene og har på den korte tid her i foråret rykket sig på flere parametre siger BFH træner Jesper Bangshøi. Karoline er tiltænkt en rolle i vores 3-kløver omkring stregen og midterforsvaret, hvor hun skal suge til sig og lære fra hendes to lidt mere rutinerede medspillere Louise Engstrøm og Sofie Lund.

 

Karoline glæder sig til den nye sæson: ”Jeg ser meget frem til den kommende sæson i 1. division, som jeg forventer bliver rigtig lærerig. Samtidig glæder jeg mig også til at spille for en klub med en god vision og et koncentreret træningsmiljø”

 



Bjerringbro FH