.jpg)
Ny målmand til 1. div. damer
17. april 2019
Bjerringbro sikrer sig stærk keeper til den kommende sæson
Bjerringbro FHs damer som netop i disse dage spiller kampe om oprykning
til HTH ligaen har for den kommende sæson lavet aftale med den
rutinerede og dygtige keeper Stephanie Andersen.
Hun er 27 år har i mange år været en sikker sidste skanse i
Silkeborg-Voel KFUM målet.
Stephanie er i gang med en fysioterapi uddannelse i Holstebro og selvom
der her været flere bud fra højeste niveau passer Bjerringbro FH hende
fint med både familie og studie.
” Det passer fint at spille håndbold på et spændende hold i Bjerringbro,
som i de seneste år har taget et skridt mod et endnu mere elitært
udviklings- og træningsmiljø. Aftalen indebære desuden, at jeg også kan
træne med Silkeborg-Voel KFUM og dermed fortsat har kontakten til
ligaen”
Netop det gode samarbejde mellem Silkeborg-Voel KFUM og Bjerringbro FH
har dannet grundlag for aftalen med Stephanie Andersen og det glæder
både Silkeborg-Voel KFUMs træner Jakob Andreasen og Bjerringbro FHs
træner Jesper Bangshøi.
Jakob Andreasen har følgende kommentar til aftalen:
”Det er super fint, at Stephanie kan få masser af ansvar og spilletid i
Bjerringbro og vi har fortsat tæt kontakt med hende”
og Jesper Bangshøi supplerer
”Vi får en super keeper i Stephanie med masser af erfaring fra øverste
hylde og jeg tror vi får den bedste keeper duo i 1. division”.
Det sidste siger han med et smil på læben velvidende at det i skrivende
stund stadig kan være et ligahold han er chef for i den kommende sæson”
Bjerringbro FH