Nederlag til Skanderborg Håndbold

10. juni 2021

Torsdag aften spillede Bjerringbro FH mod Skanderborg Håndbold i sjette runde af pokalturneringen. Værterne fra Bjerringbro var på forhånd undertippede, da Skanderborg til daglig spiller i ligaen, mens Bjerringbro FH spiller i 1. division.
I kampens indledning kunne man ikke se, at der var en række til forskel mellem de to hold. De første 30 minutter blev kampen afviklet med skiftende føringer til begge hold med 1-2 mål. De blåblusede spillede frisk til og fik lagt Skanderborg Håndbold under pres i slutningen af halvlegen. Pludselig blev det en 2 måls-føring på 12-10 til hjemmeholdet. Skanderborg Håndbold fik hurtigt svaret igen med at bringe sig foran 16-15. Med 8 sekunder tilbage af 1. halvleg kom hjemmeholdet i angreb og det lykkedes Louise Søndergaard at udligne til 16-16.

Fra starten af 2. halvleg kunne man se forskellen på liganiveau og 1. division. Udeholdet blev mere kontant i tacklingerne. Dette medførte at hjemmeholdet fik noget svære ved at score på en velspillende Skanderborg-keeper. Skanderborg Håndbold trak ganske let fra midt i 2. halvleg og kom foran 26-20 med et kvarter tilbage af kampen. Herefter var det en form sag for Skanderborg Håndbold at vinde kampen med 31-24.


Mål for Bjerringbro FH:
Louise Søndergaard 8,
Line Frandsen 4,
Louise Engstrøm 3,
Line Gyldenløve 3,
Emilie Bangshøi 3,
Sofie Lund Nielsen 1,
Marlene Dahlmann 1,
Astrid Lynnerup 1