Information vedr. LykkeCup 2022
2. juni 2022
Kære alle sammen.
Så er tiden kommet hvor vi med hastige skridt nærmer os tiden til at årets LykkeCup 2022 starter.
I kan alle finde nærmere oplysininger inde på hjemmesiden https://lykkeliga.dk/
Vær opmærksom på at der kan ske ændringer i programmet helt frem til fredag aften.
Ankomst til Herning:
Vi mødes ligesom sidst uden for Jyske Bank Boksen kl.8.30. Annette sørger for at hente billetter til alle, som udleveres ved ankomst.
Alle spillere bedes møde omklædt til det nyeste spilledragt (selvfølgelig bør man ikke møde i t-shirt og shorts) Derfor bedes i alle have jeres blå joggindragt udenover.
Når alle er kommet, går vi ind i foyeren for at finde vores klub host. Herefter må vores fans meget gerne gå ind og sætte sig på deres pladser. Skulle der være nogen, der skal på toilet, så skal det klares inden mor og far går ind og sætter sig. Alle skal dog være klar til indløb senest kl. 9.15.
Advarsel til alle med let til tåre - der vil efter indløbet være nationalmelodi, (det er hvad jeg er blevet fortalt) så hav venligst lommetørklæder klar til at fange de gyldne dråber
Billetter:
I kuverten ligger der de billetter, der er forudbetalt (ex. antal forudbestilt frokost- og gallabilletter til familien/gæster) og der vil også være følgende:
- Navneskilte til alle håndboldspillere og trænere
- Præmiebilletter til LykkeLigapræmie, Normal goodiebag og Hummel VIP Lounge
- Frokost- og Gallabilletter til dem, der har tilkøbt disse på forhånd.
Oplever I, at der skulle være noget, der ikke stemmer, så henvend jer til de søde mennesker i Guldskranken og de vil finde en løsning.
Guldskranken er LykkeLigas Stævnekontor. Det er her de kan svare på alt.
Turneringsplan for Bjerringbro Blue Stars:
Hold 1:
Spillere: Josephine, Christian, Emma, Jamie og Anna
Trænere: Lise, Christian og Keld
Kampe: Alle kampene på dette hold foregår på bane 1
Kl. 10.25 Blue Stars 1 - Cool All Stars orange
Kl. 10.55 Lynghedens Lykkebørn - Blue Stars 1
Kl. 12.25 Blue Stars 1 - HH UNIkids Horsens 1
Kl. 12.55 Cool All Stars gul - Blue Stars 1
Hold 2:
Spillere: Maria, Jacob, Marie, Sandra og Joakim
Trænere: Jeanette, Frederik, Mia og Annette
Kampe: Alle kampene for dette hold foregår på bane 2
Kl. 10.35 Blue Stars 2 - HH UNIkids Horsens 2
Kl. 11.05 Blue Stars 2 - TMG Lykkeliga
Kl. 11.45 Cool All Stars orange 2 - Blue Stars 2
Kl. 12.55 Cool All Stars hvid - Blue Stars 2
En kamp varer 9 min, og da der ikke er så lang tid mellem kampene, så har vi snakket om, at det vil være en god ide at vente med at spise frokost til vi er færdige med at spille. Vi forventer, at der ligesom sidst også er gratis frugt, så det vil vi anbefale at man benytter sig af imellem kampene.
Vores frokostbox skal dog hentes mellem kl. 11 og 13. Hvis alle sørger for at få den hentet inden de sidste to kampe, som spilles samtidig, så kan vi alle nyde en afslappet frokost sammen bagefter. Her vil der så være mulighed for at udforske alle de ting vi skal prøve, samt hente alle de ting vi har fået billetter til.
Afslutning på en perfekt dag:
Kl. 14.45 skal vi alle være klar igen til at lave afslutnings indløb. Inden pausen frem til Gallafesten så vil Hjalmer afslutte dagen med at synge for os.
Omklædning og hygge frem til Gallafesten:
Fra kl. 16 og frem til kl. 17.30 vil der være mulighed for at klæde om til det store brag af en Gallafest. Husk at vi alle bør gå forbi Normals Sminkezone så vi kan blive helt klar til fest.
Det er også i dette tidsrum der vil være mulighed for at hvile ørene, eller få prøvet de sidste ting af inden tivoliet lukker.
Gallafest:
Dørene åbnes kl.17.30, og vi skal have fundet det bord vi skal sidde ved. Der vil være bordkort på alle borde, så man ved hvor man hører hjemme.
Når middagen er indtaget, så vil Jasmin og RoxorLoops fra Xfactor, Emilie vinder af MGP 2021 og Nicoline Fra Xfactor 2021 underholde.
Programmet for hele dagen lyder således:
Kl. 08.30: Ankomst og dørene åbnes
Kl. 09.30 – 10.00: Indløb, velkomst og opvarmning
Kl. 10.00: Alle aktiviteter i Lykkestreet og Legeland, tumlezone mv. åbner
Kl. 10.00 – 15.00: Håndboldkampe i Jyske Bank Boxen og Hal K
Kl. 11.00 – 13.00: Udlevering af lunchbox
Kl. 15.00 – 15.30: Afslutningsceremoni – Indløb, præmier og medaljeoverrækkelse
Kl. 15.30 – 16.00: Koncert med Hjalmer
Kl. 16.00 – 17.30: Sminkezonen åben
Kl. 16.00 – 17.30: Omklædning – klargøring til fest (alle aktiviteter i Lykkestreet er åben)
Kl. 17.30 – 21.30: Gallafest i Hal L (Tumlezonen er åben)
Kl. 18.00 – 19.00: Gallamiddag
Kl. 19.00 – 21.30: Live Musik og DJ
Kl. 21.30: TAK FOR I DAG
Vi glæder os til at se jer alle, friske og kampklar