Første oprykningskamp BFH - SØN

12. april 2019

Lørdag eftermiddag spiller drager Bjerringbro FH’s 1. Divisions damer til Aabenraa.

Her venter Sønderjyske til den første playoffkamp i kampen om oprykning til ligaen.

 

Lørdag kl. 15.00 spilles den første playoffkamp mellem Bjerringbro og Sønderjyske. Holdene er endt som nr. 2 og 3 i dette års 1. Division og de skal derfor spille om muligheden for at møde mod et hold fra ligaen, hvor en samlet sejr giver adgang til netop denne i næste sæson.

 

De to hold har i løbet af sæsonen mødtes to gange. Her er det efter to tætte kampe endt ud med en smal sejr til det respektive hjemmehold. Der er derfor lagt i ovnen til noget af en kamp når de to hold går på banen for første gang lørdag eftermiddag.

 

Bjerringbro FH træner Jesper Bangshøi siger frem mod kampen:

”Det bliver spændende, men vi kan spille frit. Presset er på Sønderjyske da de er sluttet foran os i tabellen. Vi har spillet to tætte kampe i sæsonen og det kan vi håbe at vi får igen. Det er et rigtig godt hold hele vejen rundt. Så vi skal spille med omtanke og spille klogt. Så skal vi ramme en dag, hvor folk spiller på højt niveau i begge ender af banen og er effektive foran mål. Så længe chancen er der, tror vi på det. Der kommer garanteret mange folk på lægterne, så vi glæder os og til at komme i gang og så tager vi det som det kommer.”

 

Skulle man have lyst til at støtte BFH spilles kampen kl. 15.00 i Arena Aabenraa.

 

Hvis man ikke kan være i det sønderjyske når kampen spilles, så live-opdaterer Viborg Stifts Folkeblad fra kampen på deres hjemmeside, Klik her