Bjerringbro FH til Roskilde

22. september 2021

1. divisionsdamerne på udebane mod Roskilde Håndbold
Lørdag eftermiddag spiller BFHs 1. divisionshold på udebane mod Roskilde Håndbold. Modstanderen er ligesom bjerringbroholdet kommet glimrende fra start med 2 sejre i de 2 første kampe. Med sejre over EH Aalborg og DHG. BFH har i sine 2 første kampe besejret Gudme HK og Rødovre HK.
Der er således lagt op til en spændende kamp mellem de 2 hold i Roskilde på lørdag. Ingen tvivl om det bliver en svær opgave for Bjerringbro-pigerne, men holdet har tidligere vist gode takter på udebane, og kan holdet spille op til vanlig standard er det ikke umuligt at få point med hjem fra Sjælland. Kampen spilles kl. 15.30.