Bjerringbro FH til Rødovre

1. december 2021

Bjerringbro FHs 1. divisionsdamer mangler 2 kampe inden julepausen. Begge er på udebane på Sjælland. Den første er på søndag mod Rødovre HK. og den sidste er mod Lyngby HK næste weekend.
Kampen på søndag mod Rødovre HK er Bjerringbro FH på papiret nok favorit. Men netop Rødovre HK har voldt bjerringbro-pigerne store problemer i tidligere opgør. Jesper Bangshøi forventer en meget svær kamp på søndag i Rødovre. Hjemmeholdet ligger godt nok i den tunge ende af tabellen med blot 3 point. Holdet formåede i sidste kamp på udebane mod Hadsten Hånbold at følge med langt ind i kampen for til sidst at tabe med 2 mål. Vi har haft en dårlig november måned resultatmæssigt, hvor pointene er udeblevet. Vi håber at kunne tage til Rødovre på søndag og hente 2 point, slutter Jesper Bangshøi. Kampe spilles kl. 15 i Rødovre Stadionhal.