Bjerringbro FH mod Skanderborg Håndbold

7. juni 2021

Santander CUP på torsdag kl.19

Tilskuer fra Bjerringbro FH vil have adgang til kampen, der skal dog vises  CORONA PAS eller EN NEGATIV TEST, for at få adgang til kampen!


Efter et forår hvor vi har spillet for tomme tilskuerpladser er det dejligt at kunne byde publikum velkommen til håndbold i Bjerringbro Idræts- & Kulturcenter. Vi håber alle restriktioner snart forsvinder, så vi kan nyde at komme til håndbold igen. Også velkommen til Skanderborg Håndbold og de 2 dommere.
Dagens kamp er en kamp i 6. runde i Santander Cuppen. Vi skal møde et hold, som spiller i LIGAEN. Skanderborg Håndhånd har fristet tilværelsen i den tunge halvdel af tabellen i indeværende sæson. De klarede sig fri af den direkte nedrykningsplads, og i gruppespillet fik holdet reddet sig til ikke at skulle spille mod nr. 2 fra 1. division om en plads i LIGAEN.
Bjerringbro FH kunne selv have sikret sig en en plads i oprykningsspillet ved at vinde den sidste kamp mod SønderjyskE, men tabte desværre med et mål efter en gyserafslutning.
Nu drejer det sig om en pokalkamp inden der holdes en tiltrængt sommerferie. Hjemmeholdet har ikke kunnet træne optimalt pga af covid -19 og Line Gyldenløve har været med Beach-landsholdet. Vi vil spille frisk til og se hvor langt det rækker. Det bliver spændende at møde Skanderborg Håndbold fremfor Viborg HK og Team Esbjerg, som har været vores modstander de sidste par sæsoner.
På Skanderborg-holdet findes der gode spillere på alle pladser. Det er især Sofia Deen der er den store målscorer, men en håndfuld unge talentfulde U19 divionsspillere har deres navne på holdkortet. Vi håber at kunne yde god modstand i hele kampen og være med til at det bliver en seværdig håndboldkamp, slutter Jesper Bangshøi.



Bjerringbro FH