Bjerringbro FH fører 1. division

25. september 2021

Det blev til en flot sejr til Bjerringbro FH i damernes 1. division lørdag eftermiddag, hvor holdet på udebane mødte Roskilde Håndbold. Det blev en sejr på hele 37-30 til Bjerringbro FH efter en smal føring på 15-16 ved pausen.

Begge hold mødte op til kampen med 2 sejre i bagagen efter de 2 første spillerunder. Det var de eneste 2 hold i divisionen der ikke havde tabt i de 2 første spillerunder.
Første halvleg blev en jævnbyrdig affære med skiftende føringen med 1-2 mål til holdene. Bjerringbro FH havde ingen problemer med at score mål. Det kneb mere med at få afvist den store norske bagspiller Silja Selstad, der fysisk var bjerringbrospillerne overlegen. Mod slutningen af 1. halvleg gik Bjerringbro FH over til at spille 7 mod 6, som gav en 1 måls føring på 16-15 ved pausen.
Denne opstilling (7 mod 6) fortsatte Bjerringbro FH med i store dele af 2. halvleg, Dette gav virkelig hjemmeholdet store problemer i forsvaret. Der blev god plads til bjerringbrospillerne, der udnyttede overtallet perfekt med en række flotte scoringer. Det var især Louise Søndergaard, der viste at hun er kommet i storform med ialt 15 scoringer. Line Gyldenløve var også godt med med 10 scoringer. Da samtidig holdet viste stor effektivtet i afslutningerne blev det måske en lidt overraskende stor sejr på 37-30 til Bjerringbro FH.
Det var også en meget tilfreds træner Jesper Bangshøi, der kunne konstatere at holdet spillede en rigtig flot kamp, og på nuværende tidspunkt fører 1. division med maximum point 6 point for 3 kampe.
Målscorerne mod Roskilde:
Louise Søndergaard 15
Line Gyldenløve 10
Marlene Dahlmann 2
Line Frandsen 2
Emilie Bangshøi 2
Louise Engstrøm 2
Sofie Lund Nielsen 2
Astrid Lynnerup 1
Iben Lynneryp 1
Næste kamp er også en udekamp mod AGF Håndbold.