
BFH retur fra udlandet
11. juli 2017
Bjerringbro FH´s U14 og U16 drenge/piger er hjemvendt fra stævner i henholdsvis Sverige og Ungarn.
U14 og U16 drengene tog til Partille cup i Sverige som blev afholdt i Göteborg, stævnet er verdens største håndboldstævne.
Stævnet starter med indmarch i Scandinavium Arena, hvor der er plads til 12.000 tilskuere.
Udover håndbolden var der mulighed for at besøge Lisebergs store forlystelsespark.
Sportsligt spillede både U14 og U16 drengene sig til 1/4 finalen, som desværre blev endestationen for begge hold.
U14 drengene kæmpede alt hvad de kunne, men tabte desværre 13-18 mod Helsingør IF.
U16 drengene tabte kun med et enkelt mål 12-13 til TJ Dukla Praha.
U14 og U16 pigerne deltog i Balatonfüred cup i Ungarn.
Udover håndbolden var vi onsdag aften på strandpromenaden i Füred
og torsdag var vi en tur i Vezprém, hvor vi bl.a besøgte Vezprém Arena.
Sportsligt spillede U14 pigerne 6 kampe i deres pulje hvor det blev til 2 sejre.
og U16 pigerne vandt i deres indledende pulje alle kampe, og de spillede sig efterfølgende i finalen, hvor de vandt med 10 mål over Tapolca fra Ungarn.
Bjerringbro FH
