BFH 1. Div. damer vinder hjemmekamp

25. marts 2017

Fredag aften spillede Bjerringbro FH’s 1. Divisions damer hjemme, i en godt besøgt Bjerringbro hal, da Fredericia HK var på besøg. Her blev det til en hjemmesejr på 23-21.

 

Fredag aften var en masse mennesker taget i hallen for at støtte de lokale piger i kampen om to meget vigtige point. Og tilskuerne fik en yderst spændende kamp til gengæld. Fra første fløjt var det et yderst veloplagt hjemmehold, som var gået på banen. De bragte sig hurtigt i front 2-0 før gæsterne fik reduceret til 2-1. Herfra fulgtes de to hold ad, med de defensive ender i teten. Således stod der 9-8 med 5 minutter tilbage af 1. Halvleg. Her spillede BFH 7 mod 6 i angrebet, hvilket resulterede i to scoringer, mens de fik holdt udeholdet fra scoringer. Ved muligheden til endnu en hjemmeholdsscoring, gik det dog galt og bolden endte lynhurtigt i et tomt BFH-mål. Der blev kun scoret yderligere en gang mere inden pausen og det mål tilfaldt Fredericia. De to hold kunne derfor gå til pause ved stillingen 11-10.

 

Efter pausen kom BFH godt fra start med en scoring i første angreb. Herefter lavede holdet et par tekniske fejl og gik lidt i stå. Det udnyttede gæsterne til at bringe sig i front 13-15 med små 20 minutter tilbage af kampen. BFH fik dog gang i deres 6 mod 7 spil igen, hvilket viste sig rigtig effektivt denne gang, da holdet havde god tålmodighed og formåede at udnytte hele banens bredde og spille sig frem til mange gode chancer i venstre side af banen. Chancerne blev kynisk oversat til mål og dermed fik hjemmeholdet igen stille og roligt arbejdet sig foran i kampen. De sidste små 10 minutter lå værternes forspring på 1-3 mål og det endte efter slutfløjt på 2, hvilket resulterede i to tiltrængte point til kontoen. BFH kunne igen juble over en sejr på 23-21, og at være rykket op over stregen. Dog med en kamp mere end de resterende hold.

 

Kampens spiller, keeperen Mai Britt Laursen sagde umiddelbart efter kampen:

”Vi ved alle hvor vigtige de her point de var. Man kunne mærke, at alle var ekstra klar fra start og virkelig skulle ind og kæmpe. Det var bare pisse fedt og meget vigtigt, at vi vandt i dag og når det så er i en sådan kullise med så mange mennesker i hallen, var bare fantastisk.”

 

Mai Britt Laursen bakkes op ad medspiller Line Gyldenløve:

”Det var fedt at spille foran et så oplagt publikum, som klappede, hujede og levede sig ind i kampen. Det giver holdet ekstra stemning når hele hallen er med og bænken er oppe at stå.”

 

BFH træner Jesper Bangshøi:

Kampen forløb meget efter planen og de kommer ikke med noget overraskende. Vores defensiv stod godt og keeperne tog godt fra, når de fik spillet sig til chancer. Vi startede rigtig fint ud i 6 mod 6 spillet, men vi går lidt kolde og så kommer de op. Vi spiller så lidt 6 mod 7 og kommer foran, men bliver straffet lige op til pausen. Det var lidt surt. Vi starter ok ud i anden halvleg, men får kun scoret 2 mål. Så spiller vi igen 7 mod 6 og det får vi udnyttet meget bedre, da vi får åbnet op ud af i banen i venstre side. Alt i alt en rigtig god præstation og lækkert med de to point.”

 

BFH-målscorer:

Emilie Bangshøi: 6 mål

Line Gyldenløve: 5 mål

Marthe Berger: 5 mål

Lise Sundgaard: 3 mål

Rikke Enevoldsen: 2 mål

Kamilla Høgh: 1 mål

Jannie Havlykke: 1 mål



Bjerringbro FH

v/Mathias Halskov