BFH 1. Div. Damer sejrer i Aalborg

6. november 2016

BFH 1. Div. Damer sejrer i Aalborg

Lørdag eftermiddag vandt BFH atter i damernes 1. Division, da de gæstede bundproppen Aalborg HK.

 

Lørdag kl. 13.00 blev der fløjtet til kamp imellem Aalborg HK og Bjerringbro FH, i Idrætshallen Aalborg. Her startede hjemmeholdet bedst ud ved at bringe sig foran 1-0, 4 minutter inde i kampen. Herefter gik det stærkt, de to hold nettede tre gangen inden for det næste minut og dermed havde Aalborg bragt sig foran 3-1. Det rystede dog ikke gæsterne, som kom tilbage og endda foran, da de med tre mål i træk fik kampens scorer på 3-4 efter 13 minutters håndbold. De næste minutter var meget lige og holdene fulgtes ad til stillingen 6-6. Her tog BFH-spillerne fat i forsvaret og spillede klogt i angrebet, hvilket lønnede sig i et 4-måls forspring med 10 minutter til pausen. Det var for meget for hjemmeholdets træner, som tog timeout og fik sparket sine spillere i gang igen. De to hold spillede nogle meget jævnbyrdige sidste minutter af halvlegen og gæsterne kunne derfor gå gladest til pause med stillingen 10-14 på måltavlen.

 

Efter pausen kom Aalborg klart bedst ud fra omklædningsrummene. På de første 5 minutter havde de indhentet udeholdets 4-målsforspring og dermed bragt balance i stillingen 15-15. Derefter fik BFH-spillerne dog gang i angrebsspilet og fik derved stoppet Aalborgs ensidige bidrag til måltavlen. Samtidig bragte gæsterne sig stille og roligt foran med 2 mål, et forspring der holdte til der resterede 14 minutter af kampen og stillingen var 21-23. Her spillede BFH igen en sublim periode på 3 minutter, hvor de scorede 4 mål uden selv at, lukke et ind i egen ende. Dermed havde de trukket spændingen ud af kampen med 10 minutter igen og da forspringet stadig var intakt med syv minutter tilbage af kampen, så det ud til at blive en sikker BFH-sejr. Men da udeholdet ikke fik scoret resten af kampen blev det alligevel lidt spændende til sidst, da værterne så småt indhentede forspringet. De nåede dog aldrig gæsterne, som kunne juble over igen at have vundet med cifrene 25-28. Nu ligger holdet på 6. Pladsen med 9 point, kun en dårligere målscorer fra 4. pladsen.


BFH træner Jesper Bangshøi:

"Det var en kamp hvor vi fik de to point vi kom efter. En knap så god start, men kommer bedre med og er meget lige de første 15 minutter. Vi for sluttet godt af til pause. Kommer dårligt fra pause og så er vi lige igen, men vi får ro på og begynder at lave mål igen. Vi kommer foran igen med et par stykker og holder dem bag os resten af kampen. Rigtig blandet kamp. Periode hvis super godt spil blandet med noget rigtig skidt. Men vi fik en sejr efter to nederlag og tog et skridt på vej tilbage på sporet."

 

BFH-målscorer:

Marie Louise Nissen: 7 mål

Line Gyldenløve: 6 mål

Nanna Frausing: 5 mål

Rikke Enevoldsen: 3 mål

Jannie Havlykke: 3 mål

Lise Sundgaard: 2 mål

Camilla Sommer: 1 mål

Kamilla Høgh: 1 mål