1. Div. damer. Tager sejr på Sjælland

1. oktober 2016

1. Div. damer. Tager sejr på Sjælland

Lørdag eftermiddag var Bjerringbro FH’s 1. Divisions damer på tur til Lyngby. Her ventede en svær udekamp, men jyderne klarede det flot og kunne tage begge point med hjem.

 

Lørdag eftermiddag kl. 14.30 spillede Lyngby HK og Bjerringbro FH i kvindernes næstbedste række. Her skulle jyderne forsøge, at forsætte deres gode sæsonstart, mens hjemmeholdet søgte oprejsning efter mandagens store nederlag. Og det kunne ses på banen. Lyngby lagde ud med deres offensive forsvar i forsøget på, at erobrer bolden og komme frem over banen. Det var gæsterne dog godt forberedte på og de løste derfor opgaven flot og formåede, at spille sig frem til og scorer på mange chancer de første 15 minutter af kampen. Dette kunne ses på måltavlen, hvor gæsterne var foran 6-11. Som modsvar til udeholdets kloge og fornuftige angrebsspil, valgte værterne, at gå tilbage i en mere defensiv 6-0 forsvarsformation. Her mister gæsterne dog lidt koncentrationen og brænder på de chancer de kommer frem til. Dette resulterer i et hjemmehold, som haler ind på måltavlen. Ved stillingen 9-11 vælger BFH, at spille 7 mod 6 i angrebet. Noget holdet har praktiseret de sidste par år. Dette kommer hurtigt til syne og gæsterne for sluttet godt af frem mod pausen ved stillingen 12-17.

 

Efter pausen kommer holdene lige godt ud af omklædningsrummene. Hjemmeholdet halter efter med 3-5 mål. Sådan ser det ud indtil midten af halvlegen, hvor udeholdets forspring rammer sit mindste på to mål. Her skifter Lyngby igen over til det offensive forsvar, denne gang en 5-1 formation med en meget høj 1’er. Dette reagerer BFH bænken lynhurtigt på og gæsterne går igen over til, at spille 7 mod 6, når de var i boldbesiddelse. Her trådte Line Gyldenløve ind med et par gode aktioner, hvilket resulterede i et voksende BHF-forspring og en mandsopdækning af playmakeren de resterende 12 minutter. Igen var det BFH med overskud, som udnyttede mandsopdækningen til, at spille 6 mod 5 med de resterende spillere. Dette lønnede sig for udeholdet, som kom foran med 5-6 mål og endda med chancen til 7. BFH’s sejr var aldrig i farer og de jyske kvinder kunne derfor række armene i vejret, da de 60 minutter var gået, med en sejr på 26-32.

 

Et yderst tilfreds trænerpar sagde efter kampen:

”Det var 2 point mere på kontoen. Vi løser deres offensive forsvar rigtig godt i dag, hvilket resulterer i, at vi lave rigtig mange mål. Til gengæld mangler forsvaret lige det sidste, men når man selv scorer 32 mål, så går det nok. Men dejligt med en rimelig sikker sejr, selv med smal trup og så er det altid rart, at tage herover og få to point med hjem. Nu har vi fået en rigtig god start på sæsonen med 3 point på Sjælland og 2 point i en svær hjemmekamp, så det yderst tilfredsstillende.”

 

BFH Målscorer:

Emilie Bangshøi: 8 mål

Line Gyldenløve: 7 mål

Kamilla Høgh: 6 mål

Jannie Havlykke: 6 mål

Maria Søberg: 2 mål

Katrine Pedersen: 1 mål

Rikke Enevoldsen: 1 mål

Lise Sundgaard: 1 mål