1. Div. damer taber lokalopgør

1. april 2017

Der var lagt op til et brag af et lokalopgør, da Bjerringbro FH og Hadsten SK fredag aften løb på banen foran godt 500 mennesker, som var mødt op i Bjerringbro Idrætspark.

 

Fredag aften kl. 18.30 blev der for sidste gang i sæsonen 16/17 fløjtet op til en hjemmekamp for Bjerringbro FH. Her var lokalrivalerne fra Hadsten SK kommet på besøg til hvad der tegnede til at blive en tæt og spændende kamp. BFH’s ungdomsafdeling holdte sæsonafslutning, hvor spillere og forældre var mødt ind til fællesspisning for derefter at hoppe ind i hallen for at skabe en flot kulisse. Hermed var der på den høje side af 400 tilskuere til kampen. Her kom Hadsten dog bedst fra start i den godt fyldte Bjerringbro hal, da de først scorede til henholdsvis 0-1, 0-2 og 0-3 før BFH efter 6 minutters spil blev noteret for et mål. Her sad hjemmeholdet så på spillet de næste 5 minutter og fik bragt sig foran med en enkelt til 4-3. Herefter skiftedes de to hold til at score et mål eller to, dog med to flotte forsvarsindsatser, som resulterede i at der gik et par minutter mellem hvert mål. Dermed kunne holdene gå til pause med BFH i front 9-8.

 

Efter pausen fortsatte det tætte spil og holdene holdte hele tiden hinanden i kort snor på måltavlen. Således stod der 13-14 efter de første ti minutter af anden halvleg. Herfra stod der dog HSK på det meste af spillet. I løbet af de næste 8. Min. Trak de for alvor fra på måltavlen og fik bragt sig i front 14-19 med 12 minutter tilbage af kampen. BFH begyndte at satse noget mere i hen i mod slutningen af kampen. De fik således bragt forspringet ned på 3 mål med to minutter igen. Og med endnu en scoring til 19-21 med godt et minut tilbage af kampen var der igen dømt spænding i Bjerringbro hallen. På trods af et helbanepres fra hjemmeholdet bukkede gæsterne ikke under, og da BFH kun fik scoret med et sekund tilbage af kampen, kunne gæsterne række armene i vejret da de 60 minutter var gået. Kampen endte således 20-21 og levede i den grad op til at blive en hård, tæt og spændende en af slagsen.

 

BFH-trænerne Jens Steffensen og Jesper Bangshøi sagde efter kampen:

”Efter en famlende start de første 5 minutter, begyndte vi at dække godt op. Vi mistede så noget momentum i første halvdel af 2. Halvleg, hvor de så samtidig får sådan nogle marginal mål, hvor vi laver en fejl, som de straffer. Vi satser lidt til sidst og det var lige før vi nåede at hente dem, men løb desværre tør for tid. Det var en forsvarskamp, hvor begge hold leverede en solid defensiv indsats. Der er en grund til, at de ligger hvor de ligger og det må man også give dem noget respekt for. Men det var fedt med en masse tilskuere i hallen, og vi vil gerne rose folk for at støtte op på den måde.

 

BFH-målscorer:

Line Gyldenløve: 5 mål

Emilie Bangshøi: 3 mål

Nanna Frausing: 3 mål

Marthe Berger: 3 mål

Kamilla Høgh: 2 mål

Jannie Havlykke: 2 mål

Rikke Enevoldsen: 1 mål

Lise Sundgaard: 1 mål