1. Div. damer spiller årets sidste kamp

14. december 2018

Lørdag d. 15 december spiller Bjerringbro FH’s 1. Divisions damehold deres sidste kamp i 2018. Det sker når TMS Ringsted gæster det midtjyske.

 

Lørdag kl. 14.00 fløjtes der op til 1. Divisions damehåndbold i Bjerringbro hallen for sidste gang i år. Bjerringbro FH tager her imod TMS Ringsted. Sjællænderne kommer til Bjerringbro på en placering som nr. 10 i rækken. Dermed er de placeret lige under nedrykningsstregen. Det er dog ikke værre end at, der er et point op til 9. Pladsen og to til 8. Pladsen. Ringsted har i sæsonen fået tre sejre og seks nederlag. Holdet fik i sidste kamp brudt en stime på tre nederlag i træk, da de hjemme slog Oddense-Otting. Dermed jagter de en god afslutning på året når de kommer til Bjerringbro på lørdag.

 

Ligesom weekendens gæster kommer BFH med en sejr frisk i erindring. Deres sejr over Roskilde var den anden i træk og de går derfor mod at slutte af med tre på stribe inden der er julepause. Midtjyderne ligger i skrivende stund på en 3. Plads med 12. Point. Over sig har de et point op til DHG Odense, som fører an i det tætte midterfelt. Under sig har de to hold med samme antal point og et point ned til AGF på 6. Pladsen. Dermed er det kun to point, som gælder i weekendens opgør, hvis BFH vil hænge på i toppen af 1. Division.

 

Bjerringbro FH træner Jesper Bangshøi siger frem mod kampen:

”De har præsteret godt på det sidste og så har de en opadgående formkurve. De tabte kun med en enkelt da de besøgte sønderjyske og det kræver respekt. De har haft en lidt smal trup efter der er lidt ramt af skader, men de spillere, som de har på holdet er rigtig gode, så de er fint besat over hele linjen.

Vi skal se om vi ikke kan slutte af med en sejr før jul. Hvis vi spiller som i søndags er der gode muligheder for sejr. Men vi har svinget meget i vores præstationer i løbet af efteråret. Vi er dog favoritter, det skal vi udnytte. Vi skal være skarpe og kyniske og tage de to point. Det angrebsspil, som vi leverede i søndags skal vi bygge videre på. Derudover er defensiven er opadgående i styrke. Vi skal bare have samme hårdhed og vilje, som i sidste runde.”