1. Div. Damer sejrer atter i hjemmekamp

15. oktober 2016

1. Div. Damer sejrer atter i hjemmekamp

Torsdag aften vandt BFH’s 1. Div. Damer over Vendsyssel Håndbold. Dermed er damerne stadigvæk ubesejrede i denne sæson.

 

Torsdag aften kl. 19.00, i Bjerringbro hallen, blev der fløjtet op til kamp i damernes 1. Division. Her var Vendsyssel Håndbold på besøg hos de lokale piger fra Bjerringbro FH. Kampen startede bedst for gæsterne, som i løbet af de første to minutter kom foran 0-2. Dette rystede dog ikke hjemmeholdet, som scorede til 1-2 efterfølgende. Herfra fulgtes de to hold ad og der var højst et mål i forskel på måltavlen resten af halvlegen. De to hold stod godt i forsvaret, hvilket resulteret i, at der gik et par minutter mellem modstanderen fik scoret. Dette kunne også ses på måltavlen, da dommerne fløjtede til halvleg. Her kunne de to hold gå i omklædningsrummene ved stillingen 9-9.

 

Efter pausen var det BFH’s tur til, at komme bragende ud fra omklædningsrummet. De blåblusede scorede tre mål på de første 2 minutter af anden halvleg. Dermed fik de åbnet et lille forspring på tre mål. Herfra fortsatte de to hold på samme måde, som i første halvleg med Vendsyssel 2-4 mål efter værterne. Men med tre mål i rap fra gæsterne blev der atter spænding i kampen med 12 minutter tilbage af kampen. Hjemmeholdet fik dog atter scoret og bragt forspringet på to mål igen. Herfra var det tæt frem til stillingen 23-22 og fem minutter tilbage at spille i. Her tog BFH dog teten i hånden og scorede to gange i træk og kunne herfra køre en sejr i hus på 27-24. Dermed har BFH’s 1. Div. Damer nu 7 point for 4 kampe og ligger i skrivende stund nr. 1 i landets næstbedste række. Det skal dog tilføjes, at BFH har spillet en kampe mere end de jagende hold, men flot ser det ud.

 

BFH træner Jesper Bangshøi siger om kampen:

”Det var dejligt med to point på kontoen. En kamp hvor begge hold stod godt i defensiven. Vendsyssel havde overhånden i første halvleg, hvor vi har lidt svært ved, at score. Vi går over til, at spille 7 mod 6 efter 18 minutter og herefter spiller vi godt angrebsspil, men brænder vores chancer. I anden halvleg har vi bedre held med at få bolden i nettet og forspringet ser godt ud. Et par dårlige vurderinger gør, at de henter os lidt til sidst, men det var positivt langt hen ad vejen. Vi har mulighederne for at lukke kampen, men får det ikke gjort. Igen laver vi rigtig mange mål og vi skulle måske have scoret lidt flere med de chancer vi havde. At holde dem på 24 mål er også ganske udmærket, så cadeau til forsvaret og Astrid i målet.”

 

BFH målscorer:

Camilla Sommer: 6 mål

Line Gyldenløve: 6 mål

Kamilla Høgh: 4 mål

Sofie Lauge: 4 mål

Lise Sundgaard: 2 mål

Rikke Enevoldsen: 2 mål

Emilie Bangshøi: 1 mål

Jannie Havlykke: 1 mål

Marie Louise Nissen: 1 mål