1. Div. damer på svær udebane tur.

16. september 2017

1. Div. damer på svær udebane tur.

Lørdag morgen rullede bussen ud af parkeringspladsen ved Bjerringbro Idrætspark med destinationen Dansk Kabel TV Arena i Ringsted. Her venter sidste sæsons nummer seks, TMS Ringsted.

 

Lørdag eftermiddag kl. 14.00 spiller Bjerringbro FH sæsonens første udekamp. Dette sker når de gæster Ringsted på Sjælland. Og netop sjællandsturene er altid lidt sværere grundet den ekstra rejsetid forbundet med krydset af bælterne. Når BFH så ankommer står der et rigtig godt hold og tager i mod dem. TMS endte på sjettepladsen i sidste sæson kun et point fra top 5. Holdet har også startet denne sæson ud med en et-mål sejr på udebane, efter en tæt kamp mod Lyngby HK.

 

Bjerringbro FH fik ikke helt samme sæsonstart, som lørdagens modstander. De tabte 16-21, da Horsens gæstede Bjerringbro hallen sidste fredag. Her var det bl.a. manglende skarphed i afslutningerne, som gjorde udslaget for hjemmeholdet. Holdets defensive fungerede godt kampen igennem, så hvis de kan få gang i scoringerne ser det rigtig positivt ud for den forstående sæson.

 

Kigger man tilbage på sidste sæsons kampe mellem de to hold trækker TMS Ringsted det længste strå med en storsejr i Bjerringbro og en smal sejr på hjemmebanen. Ligger man det oven i hjemmebanefordelen må dagens favoritværdig tilfalde hjemmeholdet.


BFH træner Jesper Bangshøi udtaler inden kampen:

"Vi skal tage de gode ting med fra sidste kamp, hvor vores forsvar stod godt i store dele af kampen. Derudover havde vi fint angrebsspil ind imellem. Men vi skal gøre tingene færdige og se komme til lidt flere chancer. Ringsted er en lidt anden kaliber, de spiller mere på gennembrudsspil og mindre med skytter. Så udgangspunktet er at vi ikke skal så langt frem i forsvaret, men man ved aldrig, det kan være der er en der rammer dagen. Det er et fint hold,men de har også skiftet en del ud, så det er et andet hold en dem vi har mødt de sidste par år."


Bjerringbro FH

V/Mathias Halskov