1. Div. Damer BFH - Gudme HK

29. november 2018

Lørdag eftermiddag spiller Bjerringbro FH’s 1. Divisions damer december i gang med en kamp i Bjerringbro hallen mod Gudme HK.

 

Lørdag d. 1 december kl. 14.00 fløjtes der op til kamp i Bjerringbro Idrætspark. Her gæster Gudme HK det midtjyske hvor Bjerringbro FH står klar til kampen om to vigtige point i det tætte midterfelt. Gudme kommer til Jylland med den frisk sejr i bagagen. Inden deres sejr over Vendsyssel havde holdet præsteret 1 sejr, 1 uafgjort og 5 nederlag. Med sejren rykkede fynboerne op på 10. Pladsen i rækken med 5 point. Under dem ligger Ringsted med 4 point og over dem ligger Fredericia, som også har 5 point. Holdet kan derfor tage endnu et hop op i tabellen med en sejr i weekendens kamp.

 

Modsat kommer Bjerringbro FH til lørdagens kamp med et nederlag til DHG Odense. Holdet er inde i en downperiode med kun en sejr i de sidste fire kampe. Det skal der vendes om på når Gudme gæster Bjerringbro hallen. For mens BFH ikke har scoret point i november måned, har holdene omkring midtjyderne i tabellen lagt point på kontoen og rykket forbi. Dermed ligger BFH aktuelt nummer 8 i rækken med 8 point for 8 kampe, fordelt på 4 sejre og 4 nederlag. Holdet ligger i det tætte midterfelt med et point op til 5. Pladsen og to point til 4. Pladsen. Ligeledes har holdet 3 point ned til nedrykningsstregen. Med en sejr i weekends kamp kan Bjerringbro derfor ligge afstand til holdene i den tunge ende, mens de holder trit med holdene i midten af rækken.

 

Bjerringbro FH træner Jesper Bangshøi siger frem mod kampen:

”Nu skal vi til at præsterer lidt igen efter et par kampe med nederlag, for det er vigtigt at få sluttet ordentlig af inden jul. De har været lidt ramt af skader og spillere, som er smuttet, men de kan trække nogle nye unge spillere op. Derudover har en frisk sejr over Vendsyssel og det giver respekt. Vi skal være 100% klar og så skal vi have defensiven op og stå igen, efter vi har haft lidt problemer de sidste par kampe. Vi skal have basen på plads, så kan vi håbe det kaster lidt kontramål af sig. Vi har haft det bedst på hjemmebane, så vi skal drage nytte af en god hjemmebane og med en masse opbakning på lægterne, så de kan hjælpe os på vej til sejr.”