1. Div. damer BFH - EHA

5. december 2017

Torsdag aften kl. 18.30 fløjtes der op til kamp i Bjerringbro hallen. Her tager de lokale Bjerringbro FH i mod EH Aalborg i damernes 1. Division.

 

Torsdag aften spiller Bjerringbro FH årets sidste hjemmekamp når EH Aalborg kommer på besøg. Nordjyderne kommer til Midtjylland med ni sejre og to nederlag for sæsonen. Dette bringer dem op på 3. Pladsen á point med Horsens på 2. Pladsen. Over dem har de to hold Sønderjyske med 20 point, så torsdagens modstander har i den grad bidt sig fast i toppen af divisionen. Aalborg tabte sæsonens første kamp og havde derefter en periode med syv sejre i syv kampe inden holdet tabte med en til Horsens. Herefter er det igen blevet til to sejre inden det torsdag står på kamp imod Bjerringbro.

 

Modsat har torsdagens hjemmehold haft en lidt mere blandet sæson. Holdet har fire sejre, en uafgjort og seks nederlag, hvilket rækker til en 9. Plads med 9 point. Dermed ligger holdet stadig på den sidste sikre plads i divisionen med et point ned til Vendsyssel, som pt. ligger til nedrykningsspillet. Den anden vej i tabellen er der nu opstået et hul på tre point op til Ringsted, Roskilde og Fredericia, som alle tre har 12 point og som ligger på henholdsvis 6, 7. Og 8. Pladsen. Derved er de tre hold stadigvæk relativt inden for rækkevidde for de jagtende midtjyder.

 

BFH træner Jesper Bangshøi siger frem mod kampen:

”Det bliver svært, men vi vil prøve og se om vi ikke kan gøre et eller andet for at drille dem. De er et super godt hold, som er godt besat over hele linjen med massere af dygtige spillere. Så har de to gode venstrehænder der kan skyde ude bagfra. Det ser man sjældent sammen. De løber en del kontra og med en bred bænk kan de fortsætte det høje tempo. Vi skal have vores defensiv op og stå, for der kommer et ordentligt tryk og så skal vores keepere have en masse redninger. Den del skal lykkes hvis vi skal have to point og så må vi tage noget af det gode angrebspil fra sidste kamp hvor vi lavede 26 mål. Det skal vi gøre igen og derfor er der mange af vores spillere der skal ramme et højt niveau, hvis vi skal tage sejren.”


Bjerringbro FH
V/Mathias Halskov